sikkerel.dk © 2010 - +45 23 34 34 30 - info@proffel.dk

Links

 

• Sikkerhedsstyrelsen »

Her kan du læse om vigtigheden af et installations eftersyn 

 

• El-installation »

Klik her for at kontakte Proff-El, din autoriserede el-installatør

 

• Bestil et installations eftersyn 1.198,00,- inklusiv 25 % moms »

Her kan du bestille et installations eftersyn.

 

 

 

Gode råd om el før du handler hus

 
En gennemsnitlig dansk bolig får skiftet tapet 17 gange, mens den kun får skiftet elinstallationer én gang. Derfor er det vigtigt, at man får tjekket elinstallationerne, inden man køber hus.

 

Man skal især være opmærksom, hvis man kigger på et ældre hus, der er blevet moderniseret eller bygget om af en gør-det-selv mand. Et forsænket loft, der er lavet uautoriseret, kan skjule et virvar af ledninger og sjuskede samlinger. Og hvad stiller man op med elinstallationerne i en væg, der skal rives ned, når man ikke kender reglerne?

Når du står med skødet i hånden, har du ansvaret for alle installationerne – både el, gas, kloak og vand. Og det kan være svært at få sælger til at betale for udbedringen af en fejl, man først opdager bagefter. Så det gælder om at finde fejlene og lave en aftale med sælger, inden handlen underskrives.

 

Tilstandsrapporterne omfatter ikke el. I rapporten kan der stå, at der "intet er at bemærke" til elinstallationerne. Det betyder blot, at den person, der har lavet rapporten, ikke kan udtale sig om el, fordi han ikke er autoriseret ellinstallatør. Hvis man er det mindste i tvivl, bør man lade en autoriseret elinstallatør kigge på installationerne inden hushandlen. Man kan evt. aftale, at sælger betaler en del af udgiften.

 

Se efter tegn på farlig el, før du skriver under:

  • Er der nye lofter eller forsænkede lofter?
  • Er der tegn på, at vægge er revet ned?
  • Er der unormalt mange stikkontakter i et rum?
  • Kommer der ledninger ned fra loftet eller ud fra væggen?
  • Er der tegn på sjusket gør-det-selv arbejde – fx hjemmelavede stik, kontakter og samlinger?
  • Er der brugt almindelige lampeledninger til udendørs lamper?

 

 

 

kilde: www.sik.dk

 

 

 

 

* Mellem 3.000 og 4.000 brande om året er foresaget af el-installationer

 

* Op mod 80% af boliger over 10 år, indeholder mere eller mindre ulovlige installationer

 

* Det anbefales at vedligeholde sine el-installationer